JægerNyt nr. 16, 2017
Kære Alle
I lørdags blev der, som du sikkert ved, afholdt repræsentantskabsmøde i Danmarks Jægerforbund.
Det var et møde, hvor vi dels fejrede, at Danmarks Jægerforbund fylder 25 år, og hvor repræsentantskabet vedtog en ny strategiplan, som dermed sætter kurs for de næste fire år i Danmarks Jægerforbund.
Strategiplanen, der blev vedtaget, bygger på de klassiske begreber mission, vision og målsætninger.
Selve strategien kan du læse her:http://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/hvem-er-vi/strategi/
Det vigtigste i strategien er, at vi i de næste fire år kommer til at vende blikket indad i organisationen og fokusere på medlemmerne og jagtforeningerne. Det er en opgave, der er vigtig for, at vi kan styrke vores fælles forbund.
Læs nyheden fra dagen her:
http://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/nyhedsarkiv/2017/et-kvart-arhundrede-er-naet/
Som nævnt var dagen også en markering af jubilæumsåret. Vi havde inden mødet sat de tre tidligere organisationsfolk Kristian Raunkjær, Jørgen Vesterdahl og Verner Olesen stævne. Det var der kommet en video ud af, og har I ikke set den, så kan jeg kun opfordre jer til at gøre det nu. Den siger på en enkel måde, hvorfor det er vigtigt at have et fælles Danmarks Jægerforbud.
Se filmen her:
http://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/nyhedsarkiv/2017/de-stiftende-formaend-modes-25-ar-efter/
Nu står bukkejagten for døren, og skal du afsted, vil jeg ønske dig knæk og bræk med den kommende bukkesæson.
Claus Lind Christensen
Formand
Om JægerNyt
JægerNyt er Danmarks Jægerforbunds nyhedsbrev til tillidsfolk omhandlende organisatoriske og foreningsmæssige emner.
|