JægerNyt nr. 22, 2017
Pas på falske mail i sommervarmen
Vi er blevet bekendte med, at der er falske mails i omløb. Senest er en lokal jagtforeningsformands mailadresse blevet misbrugt til at sende en mail til foreningens kasserer, hvor formanden bad om, at kassereren skulle klare en bankoverførsel på 3500 euro til en engelsk bank. Indholdet i mailen var så dårligt formuleret, og kassereren var heldigvis så forsigtig, at han ringede til formanden og tjekkede, om dette nu var rigtigt – hvilket det jo ikke var.
Langt hovedparten af jagtforeningsformænds og -kassereres mailadresser er tilgængelige på både de lokale foreningers hjemmeside og på Jægerforbundets fælles hjemmeside, hvorfor vi opfordrer til, at I er ekstra opmærksomme, hvis I modtager mails med indhold, I studser over. Gør gerne som kassereren i ovennævnte sag og ring tilbage for at tjekke rigtigheden af de modtagede oplysninger.
God sommer,
Jens kjær, økonomichef
Om JægerNyt
JægerNyt er Danmarks Jægerforbunds nyhedsbrev til tillidsfolk omhandlende organisatoriske og foreningsmæssige emner. |
Kurser og uddannelser
Inspiration til din jagtforening
Nyjægere i jeres forening?
Henvis dem til vores Nyjæger univers på hjemmesiden |